Bag for en sag 2008
En historie fra en skovbørnehave
Vi er en 20 børns skovbørnehave. Dagen, vi havde valgt at bage, deltog kun 12 børn. Børnenes forældre/bedsteforældre var blevet inviteret til at hente børnene medbringende den store pung. Vi bagte boller, chokoladekage, som børnene pyntede med glasur og krymmel og småkager, som blev solgt til overpris.
Derudover lavede en voksen 2 lagkager, flot pyntet, som skulle sælges - den ene på auktion og den anden kunne vindes ved køb af lodder. Auktionen foregik på den måde, at en ville give 5 kr og lagde så 5 kr i hatten. En anden ville også give 5 kr og så fremdeles. Vi fik solgt den lagkage for 350 kr. Lodderne kostede 1 stk for 10 kr og 6 for 30 kr.. På den måde fik vi 450 kr. for den anden lagkage. Ret godt betalt og rigtig sjovt.
Alle var rigtig positive overfor tanken og ideen, så derfor fik vi solgt alt vores bagværk. Børnene var meget ivrige og koncentrerede overfor opgaven. Vi havde talt med dem om, at ikke alle børn havde det godt og sommetider havde brug for at tale med en anden voksen end deres far og mor. Og ved at bage, kunne de være med til at hjælpe andre børn, som var kede af det.
Med skovhilsen
Lene Salling
Stenløse Skovbørnehave











BØRN BAGER FOR BØRN

BØRN BAGER FOR AT HJÆLPE ANDRE BØRN
Bag, sælg og hjælp. Det er den korte version af Bag for en Sag. Børn bager, og bagværket sælges i en god sags tjeneste.
BØRNETELEFONEN

Børn kan ringe, skrive eller chatte med os om både små og store problemer.