

Børn bager, og bagværket sælges i en god sags tjeneste. Bag For En Sag handler også om at inspirere børn til at hjælpe børn, der på den ene eller anden måde har det svært. Pengene tjent på salget af bagværk, går til Børns Vilkår – og deres vigtige arbejde med bl.a Børnetelefonen, som mange børn dagligt benytter sig af.
Hvorfor skal vi bage?
Bag for en Sag går ud på, at børn hjælper andre børn, der har det svært. Med Bag for en Sag arbejder børnene sammen om et vigtigt, fælles læringsprojekt. Bag for en Sag handler desuden om at sætte fokus på hygge og samvær.
Hvornår skal vi bage?
Bag for en Sag finder sted d. 7. oktober i skoler og institutioner over hele landet. Men I er meget velkomne til at bage en anden dag. I bestemmer også selv, om I vil bruge et par timer, en dag, eller om I vil opbygge en hel temauge omkring projektet.
Hvordan skal vi sælge bagværket?
Sidste år solgte mange af deltagerne til familie og venner fra boder og andre tog bestillingssedler med hjem. Så mulighederne er mange. I bestemmer helt selv, hvordan I vil gøre.
Hvem kan deltage?
Bag for en Sag er for børn og voksne i skoler, SFO´er, børnehaver, vuggestuer - kort sagt alle, med adgang til et fælleskøkken. Derudover henvender Bag for en Sag sig også til forældre, bedsteforældre, venner mfl., for projektet jo afhænger af, at der er købere til børnenes bagværk.
Det kan betale sig!
Det er sjette år i træk, at Bag for en Sag løber af stabelen. Over årene har projektet konstant udviklet sig. I 2009 var deltagerantallet oppe på over 30.000 børn fordelt på 600 skoler og institutioner, der alle bagte for Børns Vilkår. Og de bagende børn indsamlede hele 699.620 kr.
Hvem er Børns Vilkår?
Bag for en Sag støtter Børns Vilkår, som er en privat, humanitær organisation, der i 30 år har arbejdet for alle børn i DK, men med en særlig indsats for de børn, som har det svært. Eksemplelvis giver BørneTelefonen alle børn og unge mulighed for gratis at ringe ind og tale med en voksen og få gode råd og vejledning.